bonede-opgaver

 

Wikis

Page history last edited by Anonymous 1 yr ago
Wikis
 
 
I modsætning til blogs er Wikis et redskab, der som udgangspunkt er skabt til samarbejde, idet produktet ikke skabes af én forfatter, som i tilfældet med blogs(godt nok er det muligt at kommentere i blogs, men som tidligere skrevet er det ikke det der vægtes i en blog), med derimod i et samarbejde mellem brugerne.
 
Wikis findes i en lang række forskellige varianter og udgaver, men der er en række elementer, som går igen på de fleste, nemlig at
 
1)      Der er et fælles, simpelt dokumentformat
2)      Alle har skrive adgang
3)      Interne links enten skabes ved WikiWords eller [[kantede parenteser]]
4)      At links skabes først – derefter siden
 
Som det fremgår af disse 4 karakteristika er Wikis på centrale områder i modstrid med den klassiske webarkitektur i og med at alle har skrive adgang og at links rent faktisk skabes før siden. I virkeligheden minder Wikis om hypermediesystemet KMS, idet alle her også have skriveadgang og at produktet derved skabes i samarbejde. I lighed med KMS er samarbejdet i Wikis derfor også styret af adfærdsnormer og af en kultur fremfor streng rettighedskontrol.
 
Dette gør imidlertid Wikis sårbare overfor spammers, flammers og trolls og i det hele taget er Wikis helt afhængig af, at antallet af brugere, der vil bidrage positivt er større end antallet af personer, der ikke kan finde ud af at bruge systemet eller vandaliserer dette. Et andet problem ved wikis vedrører kvaliteten af arbejdet, da der jo ikke er nogen redaktør, der læser ændringer igennem inden de publiceres. Påtrods af disse svagheder er det faktisk lykkedes at skabe et universelt opslagsværk i form af Wikipedia, som undersøgelser viser er på højde med Enclycopedia Britannica kvalitetsmæssigt.
 
Teknisk er en wiki databasebaseret, hvilket betyder, at alle ændringer gemmes, hvorfor man kan gå tilbage til tidligere udgaver. Dette betyder også, at det er let at lave sitemaps og, at der er mulighed for at se, hvem der linker ind på en side, hvorfor man kan lave noget, der minder om bi-directionel links.
 
Selvom Wikier på linje med Arakne er systemer, hvor der lægges vægt på selve processen frem for produktet, så er dette dog ikke helt entydigt, f.eks lægges der i Wikipedia vægt på slutproduktet.(Bouvin, forelæsning, d.18/2-2008)
 
Wikis minder om Arakne(og i det hele taget åbne hypermediesystemer) i den forstand, at det er skabt til samarbejde. Der er dog en række centrale forskelle:
 
1)      I Wikis er det muligt at tilføje og rette helt frit i det originale indhold, mens det i Arakne kun er muligt at tilføje og rette i annotationer, links m.m.
 
2)      I Wikis har alle adgang mens der i Arakne er adgangskontrol. Dette betyder, at Wikis er styret af kultur og miljø, mens Arakne er styret af adgangsrettigheder
 
3)      Wikis er baseret pÃ¥ indlejrede links, mens links i Arakne er eksterne, hvilket har den konsekvens, at man i Arakne kan tilføje sine helt private annotationer, der kun kan ses af en selv og, at man i det hele taget kan have forskellige hypermediestrukturer lagt over det samme indhold, som man kan dele med forskellige teams.
 
4)      I Wikis kan man ændre det indhold, der er placeret i Wikien, mens Arakne er bygget til at man kan inddrage hele WWW.
 
5)      I Arakne er der en række meget avancerede hypermediestrukturer, sÃ¥som bi-directionel multiheaded links, som ikke er tilstede pÃ¥ samme mÃ¥de i wikis
 
6)      At Arakne er rettet mod samarbejde i smÃ¥ teams om komlicerede opgaver, mens Wikis kan anvendes, som et samarbejdsværktøj mellem store grupper. Se f.eks Wikipedia 

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.