Microcoms blev udviklet på University of Southampton i starten af 90’erne. Formålet med Microcosm var at eksperimentere med åbne hypermediesystemer ved at udvikle en linkservice, der integrerede så mange applikationer som overhovedet muligt på en så nem måde som overhovedet muligt, hvilket i høj grad er lykkes i og med, at Microcosm har formået at integrere en lang række applikationer både på uddannelsesområdet og i industrien.(Hansen, forelæsning,d.11/2-2008)

 

Et centralt koncept i Microcoms er hvad designerne betegner, som ”Ending the tyranny of the button”. I Microcosm er der således ikke nogen ikoner, der markerer links. Derimod linker man videre til andre dokumenter ved simpelthen at markere et objekt i dokumentet og se om, der er nogle referencer fra dette objekt. Links er med andre ord ikke markerede.(Davis m.fl, 1994, s.44)

 

I Microcoms findes der 3 linktyper, nemlig specifikke, lokale link og generiske link, som hver især har følgende karakteristika:

 

1)      Et specifikt link er et link, der går fra et objekt på et specifikt sted i et ”source” dokument til et objekt på et specifikt sted i et ”destination” dokument.

 

2)      Et lokalt link er et link, der går fra et objekt på et tilfældigt sted i et ”source” dokument til et objet på et specifikt sted i et ”destination” dokument

 

3)      Et generisk link er et link, der går fra et tilfældig sted i et tilfældigt ”source” dokument til et    specifikt sted i et ”destination” dokument

 

Af ovenstående karakteristik følger, at det samme link kan optræde flere steder i samme dokument for lokale links vedkommende og at det samme link kan være spredt ud over flere dokumenter for generiske links vedkommende.(Davis m.fl, 1994, s.42-43)

 

Microcosm tager udgangspunkt i, at dokumentvieweren er i stand til at vise en lille menu, der indeholder en række kommandoer, såsom ”Follow link”, ”Start Link”, ”End Link” o.s.v. Ved valg af en disse kommandoer sendes kommandoen sammen med oplysninger  om selectionen, ”source” documentet m.m til Microcosm i form af et tagged format. I Microcosm bearbejdes informationen ved at den passerer gennem en række filtre, der søger efter links og dokumenter, som svarer til selektionen, i linkbaser for derefter at returnere disse til brugeren.(Davis m.fl, 1994, s.42-43)

 

Det er vigtigt at være opmærksom på at den lille menu i dokumentvieweren kan vises på to forskellige måder. Enten i form af, at menuen bliver integreret via programmets API, hvis dette er muligt teknisk eller i form af et såkaldt parasitprogram, som ligger ovenpå programmet og sørger for kommunikationen mellem programmet og Microcosm. Sidstnævnte er en nødløsning, der vælges, såfremt det ikke er muligt at integrere menuen direkte i programmet. Ved brug af parasitprogrammet er konsekvensen således, at en række funktionaliteter ikke virker, f.eks specifikke links, brugerens mulighed for at prækonfigurere en række displaymuligheder hos vieweren, såsom window størrelse, teksttypers størrelse o.s.v. En anden konsekvens er, at brugeroplevelsen ikke bliver så intutitiv, da det kræver, at tekst markeres og kopieres op i clipboardet, og først derefter kan man via den lille menu foretage valg af handling, f.eks follow link.(Davis m.fl, 1994, s. 42; Hansen, forelæsning d.11/2-2008)

 

Som en konklusion på beskrivelsen må man sige at Microcosm i bund og grund er en slags linkservice, som muliggør at man kan linke forskellige dokumenter sammen inkl. Dokumenttyper, der ellers ikke understøtter hypermediefunktionalitet, men at det dybest set er en meget enkel løsning, f.eks understøtter Microcosm ikke composites og der er tale om en-vejs link. Derudover er heller ingen multiuser-arkitektur i Microcosm. På den anden skal det også fremhæves, at det er lykkes at integrere rigtig mange applikationer via Microcosm, hvilket netop skyldes systemets enkelhed.(Hansen, forelæsning, d.11/2-2008)