Devise Hypermedia(DHM) blev udviklet på Århus Universitet i starten af 90’erne. I modsætning til Microcosm er Devise Hypermedia ikke et system, der blev udviklet med det formål at kunne blive taget i brug bredt ved at integrere så mange applikationer, som overhovedet muligt. Det er derimod blevet udviklet med udgangspunkt i en specifik case, nemlig bygningen af Store Bælts Broen, hvor det skulle understøtte inspektions ingeniørers supervision af byggeprocessen. Der er tale om et system, der i modsætning til Microcosm understøtter multiuser arkitektur.(Grønbæk m.fl, 1994, s.191)

 

DHM er baseret på den såkaldte Dexter-model, som er en formel referencemodel for hypermediesystemer, som blev udviklet i perioden 1988-1990 af en række førende hypermediedesignere. Dexter-modellen inddeler hypermediesystemer i 3.lag kaldet:

 

1)      Storage Layer, som indeholder alle hypermediesystemets komponenter. Dexter modellen opererer med 3 typer komponenter, nemlig atom components, som er containere for indhold(svarer til webside), Link components og composite component, som består af andre components

 

2)      Within-Component Layer, der består af indholdet i dokumenter

 

3)      Run-time Layer, som er selve præsentationen af hyperteksten.

 

Et afgørende element i Dextermodellen er interaktionen mellem Storage laget på den ene side og henholdsvis Within-Component laget og Run-time laget på den anden side. For så vidt angår interaktionen mellem Storage laget og Within-Components laget foregår dette ved hjælp af ankre. Et anker består af et id, der kan refereres fra links og en værdi, som angiver en selection nede i dokumentet. Med hensyn til interaktionen Storage laget og Run-time laget, så håndteres dette af ”presentation specifications”, som er gemt i komponenterne i Storage laget og, som indeholder instrukser om, hvordan komponenterne skal præsenteres run-time.(Halasz m.fl, 1994, s.30-32)

 

DHM implementerer alle Dextermodellens koncepter gennem et udvidbart framework, hvor der er generiske klasser for alle disse koncepter. Komponenternes indhold af f.eks regneark, CAD-tegninger m.m kan enten ligge indlejret i komponenten nede i DHM’s objektorienterede database eller der kan i komponenterne være referencer til eksternt materiale, gemt på en filserver eller andet.(Hansen, forelæsning , d.11/2-2008)

 

Eftersom DHM bygger på Dextermodellen arver den også de features, der er indbygget heri. Det betyder, at DHM understøtter bi-directionelle, multiheaded links, hvilket er en markant forskel fra Microcosm, der har en meget simpel implementering af links i form af envejs-links. (Grønbæk, m.fl, 1994, s.191-192)

 

En anden central forskel mellem Microcosm og DHM er, at DHM indeholder en composite struktur, som den ligeledes arver fra Dextermodellen om end i en modereret form. Sidst men ikke mindst skal det fremhæves, at DHM indeholder en lang række features, som understøtter samarbejde på en langt mere avanceret måde end Microcosm, der primært er anvendeligt for enkeltpersoner eller små grupper, da der f.eks ingen låsemekanismer er. Disse features omfatter bl.a event notification i tilfælde af oprettelse/modification eller sletning af dokumenter, session management og locking af objekter.(Grønbæk m.fl, 1994, s.195-199)

 

Man kan med andre ord konkludere, at DHM er et langt mere avanceret system end Microcosm, der i bund og grund blot er en linkservice, der kan ligges ned over dokumenter. I DHM foregår integration til 3.partsapplikationerne da også typisk via disses API i modsætning til Microcosm, hvor man via et program, der ligger mellem applikationen og linkservicen kan tilføje hypermediefunktionaliteten. I praksis har DHM da også hypermediaenabled langt færre applikationer end Microcosm. Denne forskel afspejler dybest set forskelle i det domæne, de forskellige systemer arbejder indenfor rammerne af. DHM er således udviklet på baggrund af konkret case og oven i købet en avanceret en af slagsen, nemlig bygnimgen af Store Bælt Broen, hvorimod Microcosm mere er et forsøg på at integrere, så mange applikationer som overhovedet muligt